Hvad ønsker du at vide mere om?

Istandsættelse af lejlighed ved fraflytning

Sådan skal du håndtere istandsættelse ved fraflytning af lejemål

Når det er tid til at forlade din lejlighed, rejser spørgsmålet om istandsættelse ved fraflytning sig. Istandsættelse af lejemål sker ved lejeforholdets ophør eller lejerens fraflytning og indebærer at bringe lejemålet tilbage til samme stand som ved overtagelsen. Dette er især relevant, hvis løbende vedligeholdelse ikke er blevet udført tilstrækkeligt i lejeperioden.

Hvordan og hvad der skal istandsættes ved lejerens fraflytning afhænger af aftalerne i lejekontrakten om vedligeholdelsespligten og det aktuelle behov for istandsættelse. Ved lejeforholdets afslutning gennemføres normalt et fraflytningssyn, hvor lejemålet sammenlignes med dets stand ved indflytning. Ifølge lejeloven skal lejer aflevere lejemålet i samme stand som ved overtagelse, med undtagelse af normalt slid og ælde, som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt. Typisk istandsættelse omfatter hvidtning af vægge, lofter og træværk samt behandling af trægulve.

Hvis du som lejer har haft den indvendige vedligeholdelsespligt, er det en god idé at sikre, at lejemålet afleveres vedligeholdt og istandsat, som du selv overtog det. Hvis skader er opstået, bør du enten udbedre dem eller være forberedt på, at udlejeren udfører istandsættelse på dine vegne.

Husk at aflevere lejemålet, som du gerne selv ville overtage det – velvedligeholdt, ryddet, rengjort og uden skader, med undtagelse af det normale slid og ælde.

Projektet er sat i bero grundet prisstigninger

Hos Humlebo Gruppen opfører og udlejer vi boliger af høj kvalitet til en attraktiv lejepris for vores lejere. Det er vores DNA, og en holdning vi ikke afviger fra.

Den nuværende situation på entreprisemarkedet med høj aktivitet og kraftigt stigende materialepriser gør, at Eriksholmsvej projektet lige nu ikke vil kunne gennemføres uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det ønsker vi ikke, og har på den baggrund besluttet at sætte projektet på ”stand by” indtil forholdene på entreprisemarkedet igen normaliseres.

Det betyder ikke at boligerne på Eriksholmsvej ikke opføres, for det gør de naturligvis. Vi afventer blot markedssituationen på entreprisemarkedet, så vi kan opføre boligerne i den kvalitet vi ønsker.

Eriksholmsvej projektet har fået en hel del opmærksomhed, ikke mindst fra Thurinerne, og mange er allerede skrevet på venteliste til en af de attraktive boliger. Der vil blive udsendt løbende orientering til dem, som er skrevet på ventelisten, når der sker nyt i byggeprojektet.