Lejligheden indeholder entre med garderobe, et flot køkken med hårde hvidevare; komfur, køleskab og emhætte. I åben forbindelse med køkkenet ligger den rummelige stue, hvorfra der er adgang til lejlighedens soveværelse. Derudover indeholder lejligheden et pænt badeværelse med brus.
I ejendommens kælder er der et pænt og velholdt fællesvaskeri med digital betalingsløsning samt et særskilt tørrerum til vasketøj. I kælderen er der desuden et rum til opbevaring af cykler, klapvogne og barnevogne. Til ejendommen hører en skøn, fælles gårdhave. Lejemålet har et aflåst kælderrum til opbevaring.
Ejendommens majestætiske facade gør Torvet 3 til en af Svendborgs absolutte smukkeste bygninger. Med en placering midt på byens torv kommer man som lejer ikke til at bo til leje mere centralt i Svendborg.
Svendborg er en by som har meget at byde på, især på kulturfronten. Derudover er Svendborg en skøn havneby, og med byens mange caféer, den hyggelige gågade samt den populære badestrand ”Christiansminde,” er der rig mulighed for at nyde den skønne maritime stemning.
OBS: Billederne er ikke taget i den specifikke lejlighed, men i stedet er de taget i en anden lejlighed i samme ejendom. Derfor afspejler de ikke planløsningen.













