Nyere 3-værelses rækkehus i 2 plan på Sommerfuglen i Årslev
Blåfuglen 22 er et lyst og indbydende rækkehus i to plan, ideelt til dig eller jer, der ønsker et hjem med både funktionalitet og adgang til skøn natur.
I stueetagen byder boligen velkommen med en rummelig entré med god garderobeplads. Herfra træder du direkte ind i det store og åbne køkken-alrum – hjemmets naturlige samlingspunkt. Rummet er lyst og indbydende med direkte udgang til en dejlig terrasse, hvor du kan nyde solrige dage og udsigten til de grønne omgivelser.
På førstesalen finder du et hyggeligt repo, der oplagt kan indrettes som tv-stue eller kontor. Herudover rummer etagen et stort soveværelse samt et værelse med indbyggede garderobeskabe – perfekt til børneværelse, gæsteværelse eller hobbyrum. Badeværelset er opført i lyse, tidløse materialer og udstyret med væghængt toilet, bruseniche og praktisk vaskesøjle.
Bo midt i naturen – tæt på alt det vigtige
Blåfuglen 22 er en del af Sommerfuglen – et smukt og harmonisk boligområde i Årslev, hvor arkitekturen er skabt med respekt for naturen. Området ligger i det bløde landskab formet af Vindinge Å, omgivet af skov, marker og åbne vidder.
Med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og motorvej er Sommerfuglen i Årslev et attraktivt valg for både børnefamilier, par og singler. Her får du det bedste fra to verdener – fredelige og grønne omgivelser samt nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder.


















