Lejemål

BOLIGEN ER DESVÆRRE UDLEJET!​

Om lejemålet

Drømmer du om at bo midt i Odense – tæt på alt det, der gør hverdagen nem og livet sjovt?

Så tag et kig på dette rummelige byhus, der ligger lige i hjertet af Odense. Her får du den perfekte kombination af byliv, grønne oaser og hverdagens bekvemmeligheder – alt sammen inden for gåafstand. Indkøb, caféer, offentlig transport og rekreative områder er kun få skridt væk.

Boligen er oplagt til dig og dine venner, der drømmer om at bo sammen. Med fem værelser fordelt på tre etager er der masser af plads – uanset om I er to eller tre, der deler.

Stueetagen:
Du bydes velkommen i en entré med god garderobeplads. Herfra træder du ind i et lyst værelse med to store vinduer, som giver et dejligt lysindfald. I stueetagen finder du desuden et ældre, men funktionelt køkken samt et stort opholdsrum. Ønsker du et andet indretningslayout, er udlejer åben for at fjerne køkkenet, så der fx kan skabes et ekstra værelse eller kontor.

Førstesalen:
Her får du et pænt, åbent køkken i forbindelse med et stort opholdsrum – perfekt til fælles madlavning og hyggelige aftener. Derudover finder du et rummeligt gennemgangsværelse, der kan indrettes efter behov.

Andensalen:
På øverste etage ligger boligens badeværelse med toilet, håndvask og separat bruseniche. Her finder du også et stort værelse med tilhørende opbevaringsrum i skunken – ideelt som soveværelse eller kreativt rum.

Som lejer har du adgang til ejendommens fællesvaskeri, hvor du nemt kan vaske og tørre tøj.

Dette byhus er en sjælden mulighed med masser af plads, central beliggenhed og et stort potentiale. Lejligheden overtages nymalet og som beset – klar til at blive jeres nye hjem.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt os endelig for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig rundt!

Boligdata
  • Boligtype Lejlighed
  • Boligareal 101 m2
  • Værelser 5
  • Overtagelse 15/11/2025
  • Lejeperiode Ubegrænset
Økonomi
  • Husleje pr. md. 7.995 kr.
  • Aconto pr. md. 1.450 kr.
  • Forudbetalt leje 0 kr.
  • Depositum 23.985 kr.
  • Samlet indflytningspris 33.430 kr.
Detaljer om udlejningen
  • Elevator
    Elevator Nej
  • Husdyr
    Husdyr Nej
  • Møbleret
    Møbleret Nej
  • Altan/terrasse
    Altan/terrasse Nej
  • Parkering
    Parkering Kantsten
  • Delevenlig
    Delevenlig Ja
Book en fremvisning

Offentlig transport

150 m

Motorvej

6,7 km

Skole

350 m

Daginstutition

500 m

Natur

750 m

Indkøb

400 m

Parkering

Kantsten

Opdatering vedrørende opførelsen af 38 nye boliger på Thurø

Nu er der nyt omkring vores projekt på Thurø, hvor der skal opføres 38 boliger samt fælleshus på den fine beliggenhed, hjørnet af Eriksholmsvej og Brovejen.

Den længe ventede lokalplan (nr. 693) for området ved Brolunden på Thurø er endelig ved at være på plads. Lokalplanen er færdigudviklet og har været i offentlig høring. Der mangler nu kun den afsluttende politiske og kommunale behandling, inden lokalplanen er endeligt godkendt. Dette forventes at være på plads medio december måned 2025.

Projektet, som er tegnet af det lokale arkitektfirma C&W, skal over de næste par måneder finpudses og justeres i forhold til den vedtagne lokalplan. Vi forventer på den baggrund at kunne opstarte byggeriet på Thurø i første kvartal 2026. Forventet byggeperiode 12-18 måneder.

Vi har i forbindelse med projektarbejdet valgt at lade Vagn Bjørnemosen stå i spidsen for projektet. Vagn, som bor på Bjørnemose Gods, har en stor kærlighed til Thurø, så han er den rette mand at sætte i spidsen for projektet, som han i øvrigt kun ligger et stenkast fra Bjørnemose Gods.

Såfremt der er spørgsmål til projektet eller boligerne, skal de fremadrettet stiles til Vagn Bjørnemosen på denne mail: vagn@bjornemosegods.dk  

Vi glæder os til at komme i gang med de lækre boliger på Thurø til foråret.