Lys og rummelig 2-værelses lejlighed i Skibhuskvarteret.
Velkommen til denne lækre lejlighed, der kombinerer en funktionel indretning med en yderst attraktiv beliggenhed.
Lejligheden byder på et pænt, lyst og funktionelt køkken med opvaskemaskine, gode hvidevarer og rigelig skabsplads. Derudover har lejligheden to rummelige værelser med store vinduespartier, der skaber et fantastisk lysindfald. Her er der gode muligheder for både at indrette opholdsrum og soveværelse. Lejlighedens badeværelse er indrettet med en klinkebelagt bruseniche og et vindue til udluftning.
Der er en tilhørende terrasse, som deles med ejendommens overbo.
Denne lyse og rummelige 2-værelses lejlighed i Skibhuskvarteret placerer dig i et fredeligt og hyggeligt kvarter i Odense C, hvor der også er nem adgang til indkøbsmuligheder og daginstitutioner.

















