Projektbyggeri i Åbrinken i Odense

Åbrinken, Odense SØ

Efter at have frastykket og i samarbejde med Odense Kommune planlagt Avlskovgaards tilhørende landbrugsjord til boligformål blev Åbrinken den nye adresse i det attraktive boligområde. Området er opdelt i to, således den ene del indeholder tæt, lav bebyggelse, og det andet areal inkluderer 66 villaer. I det første område har vi projekteret og opført 44 huse som dobbelthuse, hvor kvalitetsmaterialer og store, sprossede vinduespartier præger det stilrene byggeri. Dertil er gulvvarme i alle rum og moderne faciliteter med til at giver boligerne deres høje kvalitet.

I udstykningen af de 66 byggegrunde har vi især har lagt vægt på grønne områder og stisystemer, hvilket giver god plads mellem vængerne og ligeledes skaber udearealer med plads til leg og bevægelse. Den naturskønne beliggenhed ned til Lindved Å og det omkringliggende område er anlagt rekreativt med stisystemer, hvilket i høj grad gør det muligt at nyde det smukke område.

Humlebo Gruppen administrerer ikke længere boligerne på Åbrinken.

Projektstatus: Afsluttet

Flere projekter

Humlebo Gruppen har opført en lang række ejendomme i Danmark. Her kan du se et udvalg af vores afsluttede projekter indenfor de seneste år.

Opdatering vedrørende opførelsen af 38 nye boliger på Thurø

Nu er der nyt omkring vores projekt på Thurø, hvor der skal opføres 38 boliger samt fælleshus på den fine beliggenhed, hjørnet af Eriksholmsvej og Brovejen.

Den længe ventede lokalplan (nr. 693) for området ved Brolunden på Thurø er endelig ved at være på plads. Lokalplanen er færdigudviklet og har været i offentlig høring. Der mangler nu kun den afsluttende politiske og kommunale behandling, inden lokalplanen er endeligt godkendt. Dette forventes at være på plads medio december måned 2025.

Projektet, som er tegnet af det lokale arkitektfirma C&W, skal over de næste par måneder finpudses og justeres i forhold til den vedtagne lokalplan. Vi forventer på den baggrund at kunne opstarte byggeriet på Thurø i første kvartal 2026. Forventet byggeperiode 12-18 måneder.

Vi har i forbindelse med projektarbejdet valgt at lade Vagn Bjørnemosen stå i spidsen for projektet. Vagn, som bor på Bjørnemose Gods, har en stor kærlighed til Thurø, så han er den rette mand at sætte i spidsen for projektet, som han i øvrigt kun ligger et stenkast fra Bjørnemose Gods.

Såfremt der er spørgsmål til projektet eller boligerne, skal de fremadrettet stiles til Vagn Bjørnemosen på denne mail: vagn@bjornemosegods.dk  

Vi glæder os til at komme i gang med de lækre boliger på Thurø til foråret.