Hos Humlebo Gruppen er det vigtigt at tilbyde vores lejere moderne og indbydende lejeboliger i god kvalitet. Det giver ideelle rammer til det vigtigste i livet. Det handler om at skabe et trygt hjem – både tæt på naturen og det summende byliv.
Også for Nejc Cehte, der er professionel håndboldspiller hos de danske mestre fra GOG og en del af det slovenske landshold. Han kom til Sydfyn i sommer og skulle finde sig til rette i en ny klub, i et nyt land – skabe sig et nyt hjem i Danmark sammen med Eva og lille Sven. Som professionel sportsmand er det vigtigt at have et sted at komme hjem til, hvor alle i familien har det godt. Det giver ham energi til at yde sit bedste på banen i GOG.
”Jeg fremhæver mit hjem, fordi det er her, jeg for det meste er, når jeg ikke er til kamp eller træning. Her har jeg brug for at være glad, være sammen med familien og have det godt,” fortæller 30-årige Nejc Cehte.
Sloveneren har skrevet en 2-årig kontrakt med GOG og har valgt at bosætte sig i Svendborg tæt på skov og strand. Nejc er ikke storbymenneske. Han kommer fra en lille landsby i Slovenien og foretrækker et liv tæt på naturen.
”I hjemmet er der ikke de samme forventninger, som der er på banen. Her kan jeg slappe af og lege med mit barn. Og min familie skal også trives. Ellers kan jeg som sportsmand ikke fokusere på de opgaver, jeg har i GOG. At vi alle er glade og trygge derhjemme, er noget af det vigtigste for mig.”
Humlebo Gruppen er partner i den sydfynske traditionsklub GOG og personlig sponsor for Nejc Cehte.