Udlejningen af 19 nye 2-værelses boliger på Kochsgade i Odense er startet!

03/08/2023
På hjørnet af Kochsgade og Damhusvej i Odense opfører Humlebo 19 nye 2-værelses lejeboliger.

Boligerne indeholder entré med garderobeopbevaring samt et eksklusivt indrettet flisebadeværelse med stort rainshower bruserhoved, væghængt toilet, lækkert skabsmiljø og vaskemaskine/tørretumbler. Køkkenerne er indrettet med moderne hvide HTH-køkkener – naturligvis med alle hårde hvidevarer. Fra den dejlige og meget rummelige stue er der for lejlighederne i stueetagen udgang til en lille terrasse, hvor du kan have et lille cafébord stående og nyde solen efter en lang dag. I lejlighederne på førstesalen er der i stuen en trappe op til det rummelige soveværelse, hvor der er installeret faste HTH garderobeskabe samt skrivebord, som udnytter pladsen optimalt.

Boligerne forventes at stå indflytningsklar d. 1. oktober 2023. Udlejningen er allerede startet så skynd dig at kontakte os, hvis du skal nå at have fingrene i en af de 19 eftertragtede lejligheder.

Del denne artikel:

Opdatering vedrørende opførelsen af 38 nye boliger på Thurø

Nu er der nyt omkring vores projekt på Thurø, hvor der skal opføres 38 boliger samt fælleshus på den fine beliggenhed, hjørnet af Eriksholmsvej og Brovejen.

Den længe ventede lokalplan (nr. 693) for området ved Brolunden på Thurø er endelig ved at være på plads. Lokalplanen er færdigudviklet og har været i offentlig høring. Der mangler nu kun den afsluttende politiske og kommunale behandling, inden lokalplanen er endeligt godkendt. Dette forventes at være på plads medio december måned 2025.

Projektet, som er tegnet af det lokale arkitektfirma C&W, skal over de næste par måneder finpudses og justeres i forhold til den vedtagne lokalplan. Vi forventer på den baggrund at kunne opstarte byggeriet på Thurø i første kvartal 2026. Forventet byggeperiode 12-18 måneder.

Vi har i forbindelse med projektarbejdet valgt at lade Vagn Bjørnemosen stå i spidsen for projektet. Vagn, som bor på Bjørnemose Gods, har en stor kærlighed til Thurø, så han er den rette mand at sætte i spidsen for projektet, som han i øvrigt kun ligger et stenkast fra Bjørnemose Gods.

Såfremt der er spørgsmål til projektet eller boligerne, skal de fremadrettet stiles til Vagn Bjørnemosen på denne mail: vagn@bjornemosegods.dk  

Vi glæder os til at komme i gang med de lækre boliger på Thurø til foråret.