Opsigelse af lejemål
Såfremt du ønsker at fraflytte dit lejemål skal du lave en opsigelse af lejemålet. En opsigelse af lejemålet ophæver i lejeretlig forstand lejekontrakten og frigør derfor lejer og udlejer fra lejekontraktens bestemmelser efter lejeforholdets ophør.
Hvordan opsiger man et lejemål?
Hvis du bor til leje hos Humlebo Gruppen, og ønsker at opsige dit lejemål, bedes du sende din opsigelse til os skriftligt til humlebo@humlebogruppen.dk. I opsigelsen bedes du angive følgende informationer:
- Lejemålets adresse
- Lejers oplysninger; navn, telefon og mail. Er I flere, skal vi have oplysninger på alle på lejekontrakten
- Fraflytningsdato
- Ny adresse
- Husk at sætte alle i lejemålet på som CC i mailen.
Når vi har gennemgået opsigelsen, vil du modtage en bekræftelsesmail. Du vil desuden modtage en særskilt indkaldelse til fraflytningssynet, tættere på opsigelsesperiodens udløb.
Hvad betyder et opsigelsesvarsel?
Når man bor til leje, vil lejeforholdet typisk være bundet af et opsigelsesvarsel. I så fald vil dette være angivet i lejekontrakten. Hos Humlebo Gruppen er opsigelsesvarslet løbende måned + 3 måneder. Det betyder at såfremt du opsiger dit lejemål, vil du hæfte for at betale husleje og forbrug for indeværende måned samt de efterfølgende 3 måneder.
Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at lejemålet skal fraflyttes 14 dage før opsigelsesperiodens ophør, så udlejer har mulighed for at istandsætte lejemålet. Lejer hæfter fortsat for husleje og forbrug i istandsættelsesperioden. Efterfulgt lejemålets istandsættelse vil du modtage en flytteopgørelse.