Boligerne indeholder entré med garderobeopbevaring samt et eksklusivt indrettet flisebadeværelse med stort rainshower bruserhoved, væghængt toilet, lækkert skabsmiljø og vaskemaskine/tørretumbler. Køkkenerne er indrettet med moderne hvide HTH-køkkener – naturligvis med alle hårde hvidevarer. Fra den dejlige og meget rummelige stue er der for lejlighederne i stueetagen udgang til en lille terrasse, hvor du kan have et lille cafébord stående og nyde solen efter en lang dag. I lejlighederne på førstesalen er der i stuen en trappe op til det rummelige soveværelse, hvor der er installeret faste HTH garderobeskabe samt skrivebord, som udnytter pladsen optimalt.
Boligerne forventes at stå indflytningsklar d. 1. oktober 2023. Udlejningen er allerede startet så skynd dig at kontakte os, hvis du skal nå at have fingrene i en af de 19 eftertragtede lejligheder.